Job hos Rimeco.

Controller med proces- og produktionserfaring

  • Har du solid erfaring med alle typer af opgaver i et bogholderi?
  • Behersker du tysk og engelsk i både skrift og tale?
  • Har du gode analytiske evner og regnskabsforståelse?

Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Fra vores kontor i Aabenraa planlægger og styrer vi logistik og økonomi for hele virksomheden. Vi håndterer transport og udskibning af sorterede og forarbejdede materialer til aftagere over det meste af verden.

Det går stærkt i vores branche, og Rimeco er i rivende udvikling. Derfor søger vi en controller, der har lyst til at blive en bærende del af udviklingen af vores administrative systemer.

Dine opgaver:

  • Bogføring og regnskaber
  • Analyser
  • Superbruger af vores økonomistyringssystem (RECY)
  • Udvikling af vores administrative systemer

Du vil få en grundig oplæring, selvstændigt ansvar og faglige udfordringer i en virksomhed med succes og ambitioner. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i stillingen.

Om dig:

  • Du har solid og selvstændig erfaring med alle typer af opgaver i et bogholderi
  • Du har gode analytiske evner og regnskabsforståelse
  • Du behersker både tysk og engelsk i skrift og tale
  • Du er klar til at prøve kræfter med – og blive superbruger af – et nyt økonomistyringssystem (RECY)

Om Rimeco

Hos Rimeco har vi genanvendt metalskrot siden 1888. Rimeco har eksisteret i mere end 130 år.

Virksomheden er internationalt orienteret, og vi er vokset støt gennem alle årene. I dag er det femte genration af Riggelsen-familien, der står ved roret. Rimeco er en veletableret og økonomisk solid virksomhed.

Vi har en flad organisationsstruktur, og alle kolleger ses som nøglemedarbejdere, der bidrager til positivt til det gode samarbejde. Vores arbejdskultur er præget af seriøsitet, samtidig med at det også skal være sjovt at gå på arbejde.

Genvinding er det, vi brænder for, og vi arbejder konstant på at dygtiggøre os. Vores mål er 100 procent genanvendelse af alle de materialer, vi får ind.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Arbejdssted: Aabenraa.

 

Løn efter kvalifikationer

Vi holder løbende holder rekrutteringssamtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bent Hausted på 74 62 03 00.

Send ansøgning til Klaus Peter Riggelsen på kpr@rimeco.dk